vores historie
Det begyndte med en drøm. I dag hedder den ejendrøm
Man siger, at enhver rejse starter med det første skridt, men ingen fortæller dig, hvor stejlt terrænet kan være. Det her er fortællingen om ejendrøm: ikke bare datoer og begivenheder, men den ærlige beretning om vejen fra en løs idé til dér, hvor vi står i dag.
2018drømmen tager form
Det første skridt
Rejsen begyndte den 1. april 2018 på Storegade 12 i Bramming. Drømmen var en anderledes og moderne mæglerforretning uden om alle de store kæder. Nærvær, gennemsigtighed og resultater var nøgleordene, som stadig hænger ved i dag.
Jacob Nielsen — helt alene om bord

2019drømmen får et kamera
ejendrøm STUDIO bliver til
Mikkel Madsbjerg blev en del af rejsen med en brændende passion for foto og video. Vi var hurtigt enige: han skulle med om bord. Siden har den orange Hyundai i10 kørt området tyndt og skabt resultater både lokalt og nationalt.
Mikkel Madsbjerg — øjet bag linsen

2020drømmen rykker til byen
ejendrøm Esbjerg åbner
Vi slog dørene op i Strandbygade 33 midt i Esbjerg og fik hurtigt slået navnet fast i byen. Sidenhen flyttede vi til Strandby Kirkevej 136A, med egen parkeringsplads, flagstang og plads til at sætte vores helt eget præg.

2021drømmen vinder guldBedrift
Danmarks bedste på de sociale medier
Pludselig kiggede hele branchen mod Sydvestjylland. ejendrøm blev kåret som Danmarks bedste SoMe-ejendomsmægler, og gentog så bedriften året efter. To år i træk beviste vi, at man godt kan være både lokal og landskendt på én og samme tid. Drømmen var ikke længere kun vores; nu var den landskendt.
Danmarks bedste SoMe-mægler · 2021 & 2022

2022drømmen får styr på papirerne
ejendrøm PAPER dukker op
Da krigen i Ukraine udfordrede boligmarkedet på ny, ville vi differentiere os på det, vi kunne tilbyde. Så blev ejendrøm PAPER til. I dag er PAPER rykket til HQ i Bramming og bidrager hver dag med viden og hjælp til vores ejendrømsforretninger.

2023drømmen flytter ind i et bordel
ejendrøm Varde opstår
I det gamle bordel i hjertet af Varde åbnede ejendrøms 3. forretning. Fra dag ét har Jakob Klinge været med på rejsen og sikrer hver dag, at vores ejendrømmere i området får en god og dedikeret oplevelse.
Jakob Klinge — manden i Varde

2024drømmen pakker kasserne
ejendrøm MOVE & nye faciliteter
Som noget helt nyt åbnede vi vores eget lagerhotel, med gratis brug af lagerrum, flyttekasser og flyttetrailer. I dag rummer ejendrøm MOVE to lokationer i henholdsvis Tarp og Bramming.

2024drømmen tager til havet
ejendrøm Blåvand
På en solbeskinnet sommerdag i 2024 blev ejendrøms 4. butik en realitet. Palle Rasmussen stod klar til at udvikle sommerhusmarkedet i Blåvand, og i dag er vi fast inventar i byen, når sommerhusene skal sælges.
Palle Rasmussen — ved klitterne

2025drømmen får en flyvende start
ejendrøm Vejen
Så kom ejendrøm Vejen til, med Kristine ved roret. Den gamle „Strøg kiosk" blev renoveret, og tilbage stod en topmoderne ejendrømsforretning. I dag dækker butikken hele Vejen Kommune og hjælper dagligt en masse glade ejendrømmere.
Kristine — ved roret i Vejen

2025drømmen bliver bemærket
Nomineret til årets nye erhvervsnavn
Foran en sal fuld af gæster blev ejendrøm nomineret som „Årets nye erhvervsnavn 2024", en hæder ganske få kan bryste sig af. Vi løb ikke med førstepladsen, men oplevelsen var stor for hele virksomheden.

2025drømmen bliver hyldetBedrift
Mikkel & Rasmus kåres til Content Creator 2025
ejendrøm STUDIO var dengang bare de to: Mikkel Madsbjerg og Rasmus Kjær. Sammen skabte de det visuelle sprog, der gjorde ejendrøm kendt langt ud over Sydvestjylland, og til SoMe-awardshowet blev netop det håndværk hyldet med titlen Content Creator 2025. Beviset på, at en drøm kan filmes, når to mennesker tror på den.
Mikkel Madsbjerg & Rasmus Kjær — hele STUDIO dengang

2025drømmen får et hjem
ejendrøm HQ
I 2025 åbnede vi vores nye hovedkontor: samlingsstedet for hele ejendrøm. Et sted hvor arrangementer, samvær og kompetencer dyrkes. HQ ligger på Industrivej 62 i Bramming og hjælper alle butikker med det administrative såvel som fotoopgaverne.

2026drømmen bliver delt
Kolding, vores første franchise
Den 22. maj 2026 åbnede Jesper ejendrøms 6. forretning. I det gamle Latinerkvarter i hjertet af Kolding, med udsigt til Kolding Hus, står forretningen flot. Sammen med Ejner Stjernestøv og resten af team-ejendrøm holdt vi en fantastisk åbningsreception.
Jesper — franchise-pioner

tænker du på at sælge?
Få en uforpligtende vurdering
Vi går gerne et skridt ekstra for at få solgt din bolig til de ønskede betingelser. En snak med os koster aldrig noget, og der er altid varm kaffe på kanden.