Samtidig er Sædding Strand, skole, indkøb og stisystemer tæt på, og på bare 10 minutter er du i Esbjerg midtby. Det er en beliggenhed, hvor du kan starte dagen med en tur i skoven, tage en eftermiddag ved søen eller bare nyde roen og de grønne omgivelser hjemme i haven.
Bag den grønne beliggenhed venter en rummelig villa med hele 158 m² bolig i stue- og tagetagen samt en høj kælder på 110 m². Her er plads til familielivet, hjemmekontoret, teenagerne eller måske en pladskrævende hobby. Kælderen har egen indgang og en god rumfordeling og derfor anvendelsesmulighederne mange.
I stueplan er det især de gode opholdsrum, der skaber hjemmets naturlige samlingspunkt. Spisestue, stue og udestue ligger i forlængelse af hinanden og giver en dejlig sammenhæng mellem boligens indendørs og udendørs liv. Køkkenet ligger centralt med direkte adgang til både spiseafdelingen og terrassen, så det er nemt at være sammen – også når hverdagen skal fungere. Et soveværelse og badeværelse fuldender etagen.
Førstesalen blev etableret i 2008 og rummer et stort værelse samt endnu et badeværelse – oplagt som en mere privat forældreafdeling.
Boligen er løbende opdateret og forbedret med bl.a. tag fra 2006, vinduer fra 2008 (undtagen i kælderen) og en skøn udestue fra 2008. Her kan lyset, haven og årstidernes skiften nydes året rundt – og med Nørreskoven lige uden for døren er naturen aldrig langt væk.
Det er netop omgivelserne, der gør Eng Allé 1 til noget særligt. Her kan børnene få naturen som legeplads, løbeskoene kan hurtigt komme i brug, og en fisketur til Sildesøen blive en helt naturlig del af hverdagen. Du får den rolige fornemmelse af at bo tæt på skov, sø og strand, men uden at give afkald på byens bekvemmeligheder.
Eng Allé 1 er til dig, der drømmer om en rummelig bolig med mange muligheder – og om at have naturen helt tæt på.